Alt om madaffald

Madaffald refererer til de fødevarer, der går tabt eller kasseres i forskellige faser af fødevareforsyningskæden, fra produktion og forarbejdning, til distribution, detailhandel og forbrug. Det omfatter både spiselige fødevarer, der bliver smidt ud, og ikke-spiselige dele af fødevarer, som normalt ikke bruges eller spises, såsom knogler, frugtkerner og skræller.

Ifølge en opgørelse udarbejdet af Miljøstyrelsen fra 2021 produceres der hvert år 1.214.000 ton madaffald. I undersøgelsen har Miljøstyrelsen kortlagt mængden af madaffald fra fire forskellige sektorer. Knap 456.000 tons, svarende til 38%, af madaffaldet kommer fra husholdningerne. Læs mere her: Nye tal for madaffald på tværs i sektorer. 

For at nuancere omfanget af madspild har Miljøstyrelsen, ud over opgørelsen af madaffald, også vurderet mængden af madspild for fire led i fødevareværdikæden. Omfanget af madaffald og madspild er estimeret til følgende:

Ovenstående statistik har dog også fejlkilder. For hvis du putter madaffald i en container til madaffald, bliver det registreret som madaffald, og hvis du putter madaffaldet i en container til brændbart affald, bliver det registreret som brændbart affald.

I Danmark er det kommunerne, der er ansvarlige for indsamling af madaffald hos borgerne. Kommunerne har implementeret forskellige affaldssystemer, herunder organisk affaldssortering, for at håndtere madaffaldet så effektivt som muligt.

I de fleste kommuner indsamles madaffald separat, enten i særskilte beholdere eller gennem separate affaldsposer. Det indsamlede madaffald bliver derefter behandlet enten ved kompostering eller anaerob forgæring, hvor det omdannes til enten kompost eller biogas.

Kommunerne arbejder også på at oplyse og uddanne borgerne om korrekt sortering og håndtering af madaffald, for at minimere mængden af madspild og sikre en miljømæssig ansvarlig bortskaffelse af madaffaldet.

Virksomheder og organisationer kan frit vælge, hvem de vælger at bruge som aktør inden for indsamling af madaffald.

Alternativet til at udsortere madaffald med henblik på genanvendelse er at brænde det. På den positive side tæller, at når madaffald forbrændes i specialiserede anlæg, kan det bruges til at generere energi i form af varme eller elektricitet. Generelt anses forbrænding af madaffald dog for at være en mindre ønskelig metode til håndtering af affald sammenlignet med reduktion af affaldsmængden, genanvendelse og kompostering. Disse metoder har typisk færre negative miljømæssige konsekvenser og kan bidrage til ressourceeffektivitet og cirkulær økonomi.

De negative konsekvenser er således mange:

Luftforurening: Forbrænding af madaffald kan frigive skadelige luftforurenende stoffer, som partikler, svovldioxid, kvælstofoxider og giftige kemikalier. Disse forurenende stoffer kan have sundhedsmæssige konsekvenser og bidrage til dårligere luftkvalitet og smog.

Drivhusgasemissioner: Selvom forbrænding af madaffald kan erstatte fossile brændstoffer, frigives der stadig drivhusgasser som kuldioxid (CO2) under processen. Derfor bidrager dette også til en øgning i den samlede mængde af drivhusgasser i atmosfæren og kan påvirke klimaet negativt.

Tab af ressourcer: Madaffald indeholder organiske materialer, der kan genbruges eller komposteres for at producere jordforbedringsmidler. Ved at brænde madaffald går disse potentielt nyttige ressourcer tabt.

Affaldshåndtering: Afbrænding af madaffald kan give en falsk følelse af, at affaldsproblemet er løst, hvilket kan mindske incitamentet til at fokusere på mere bæredygtige løsninger som affaldssortering, kompostering og genanvendelse.

Anaerob forgæring er en biologisk proces, hvor organisk materiale nedbrydes uden brug af ilt (anaerob betyder "uden ilt"). Processen udføres af forskellige typer mikroorganismer, primært bakterier, der trives i miljøer uden ilt.

Under anaerob forgæring nedbrydes organisk materiale som madaffald, gylle, spildevand eller biomasse i en lufttæt beholder kaldet en forgæringsreaktor eller biogasreaktor. Mikroorganismerne, kendt som methanogener, nedbryder det organiske materiale i flere trin:

1. Hydrolyse: Komplekse organiske forbindelser nedbrydes til enklere molekyler som fedtsyrer, sukkerarter og proteiner.

2. Syntese: De enklere molekyler omdannes til organiske syrer som eddikesyre, propionsyre og smørsyre.

3. Acidogenese: De organiske syrer omdannes til flygtige fedtsyrer som eddikesyre, propionsyre og smørsyre.

4. Acetogenese: Flygtige fedtsyrer omdannes til acetat og brint.

5. Methanogenese: Acetat og brint omdannes af methanogener til biogas, primært bestående af metan (CH4) og kuldioxid (CO2).

Biogassen kan opsamles og bruges som en vedvarende energikilde til produktion af el, varme eller brændstof. Den resterende masse, kaldet gylle eller biorest, kan bruges som gødning eller jordforbedringsmiddel, da den stadig indeholder næringsstoffer fra det nedbrudte organiske materiale.

Anaerob forgæring er en miljøvenlig proces, der udnytter organisk affald til produktion af energi og reducerer emissionen af drivhusgasser sammenlignet med alternative metoder til affaldshåndtering.

Madspild har betydelige økonomiske, sociale og miljømæssige konsekvenser. Ifølge Eurostat genereres der hvert år næsten 59 millioner ton madspild i EU. Det svarer til omkring 131 kg pr. indbygger og medfører et anslået tab på 132 milliarder euro.

Ca. 10% af alle fødevarer, der leveres til detailhandel, restauranter, kantiner (såsom skoler og virksomheder) og husholdninger, går til spilde. Samtidig har omkring 32,6 millioner mennesker ikke råd til at have et kvalitetsmåltid, herunder kød, fisk eller vegetariske retter, hver anden dag.

Madspild har også betydelige miljømæssige konsekvenser og står for 252 millioner ton CO2-ækvivalenter, hvilket svarer til ca. 16% af de samlede drivhusgasemissioner fra EU's fødevaresystem. Hvis madspild var en medlemsstat, ville det være den femtestørste udleder af drivhusgasemissioner. Desuden lægger madspild en unødvendig byrde på knappe naturressourcer, såsom jordareal og vandforbrug.

Ja, EU-Kommissionen vil have 30 procent mindre madspild i 2030. Tonsvis af mad går hvert år til spilde i EU. Derfor har EU-Kommissionen foreslået nye mål for mindsket madspild.

EU er således fast besluttet på at nå  verdensmål for bæredygtig udvikling nr. 12.3, om senest i 2030 at have halveret madspild pr. person i detail- og forbrugsleddet og at have reduceret fødevaretabet i fødevareproduktions- og forsyningskæderne.

For at fremskynde dette mål foreslår Kommissionen, at medlemsstaterne senest i 2030 har reduceret fødevarespildet med 10% inden for forarbejdning og fremstilling samt med 30% (pr. person) samlet set inden for detailhandel og forbrug, herunder restauranter, restaurationstjenester og husholdninger.

Resultaterne fra den første EU-omfattende overvågning af omfanget af madspild, der blev gennemført i 2020, vil danne grundlag for vurderingen af fremskridtene. Der kan også overvejes et tidligere referenceår for medlemsstater, der kan dokumentere de tiltag, der blev iværksat før 2020, og som har overvågning til at bekræfte de opnåede fremskridt.

Inden udgangen af 2027 vil der blive foretaget en formel evaluering af de fremskridt, medlemsstaterne har gjort, og der vil være mulighed for at justere kursen, hvis der findes dokumentation for, at EU kan bidrage endnu mere til den globale ambition.

Pulp, i forbindelse med madaffald, refererer til den bløde, fiberrige masse, der opstår efter nedbrydningen af frugter, grøntsager og andre plantebaserede fødevarer. Når organiske fødevarer nedbrydes, bliver de omdannet til en ofte fugtig substans, der kaldes pulp eller madaffaldspulp.

Pulp dannes typisk som et biprodukt, når madaffald bliver behandlet eller nedbrudt i processer som kompostering eller gæring. Det kan også opstå som et resultat af saftudvinding eller frasortering af fibre under fødevareproduktionen.

Madaffaldspulp er ofte rig på næringsstoffer, hvilket gør det til en værdifuld ressource i forskellige anvendelser. Det kan bruges til kompostering, hvor det beriger jorden med næringsstoffer og forbedrer jordstrukturen. Pulp kan også, som Ragn-Sells gør, anvendes til produktion af biogas gennem anaerob forgæring, hvorved det omdannes til energi.

Derudover kan pulp bruges som ingrediens i fødevareproduktion, f.eks. til fremstilling af fiberrige fødevarer som brød eller müslibarer. Den kan også bruges som dyrefoder, enten direkte eller efter yderligere forarbejdning.

Det er vigtigt at bemærke, at "pulp" har forskellige betydninger afhængigt af konteksten. Ud over at referere til madaffaldspulp kan "pulp" også henvise til den bløde cellulosemasse, der findes i frugter som appelsiner eller grapefrugter, der bruges til fremstilling af juice eller frugtkød.

Ja, at sortere sit madaffald gør en positiv forskel for miljøet. Her er nogle af de miljømæssige fordele ved at sortere madaffald:

Reduktion af deponering: Når madaffald sorteres og behandles separat, forhindres det i at ende på genbrugspladser eller forbrændingsanlæg. Dette reducerer mængden af ​​organisk affald, der deponeres, og mindsker derved belastningen på deponeringspladserne samt udledningen af drivhusgasser fra dekomponering af affald.

Dekomponering af affald henviser til den naturlige nedbrydningsproces, hvor organisk materiale brydes ned af mikroorganismer som bakterier, svampe og insekter. Det er en vigtig del af naturens kredsløb, hvor affaldsmateriale omdannes til mere grundlæggende former, såsom vand, kuldioxid, metan og næringsstoffer.

Fremstilling af biogas og energi: Madaffald kan gennemgå en proces kaldet anaerob forgæring, hvor det omdannes til biogas. Biogassen kan bruges til at producere elektricitet og varme, hvilket bidrager til at reducere afhængigheden af fossile brændstoffer og mindske drivhusgasemissionerne.

Produktion af kompost: Madaffald kan også bruges til at fremstille kompost, der er en næringsrig jordforbedring. Komposteringen af ​​madaffald reducerer behovet for kunstgødning og hjælper med at opretholde sunde jordforhold og biodiversitet.

Ressourceudnyttelse: Ved at sortere madaffald kan værdifulde næringsstoffer og organisk materiale genanvendes. Dette bidrager til en mere bæredygtig og ressourceeffektiv anvendelse af materialer.

Derfor kan sortering af madaffald bidrage til at reducere affaldsmængden, mindske klimapåvirkningen, bevare ressourcer og fremme en mere bæredygtig affaldshåndtering. Det er vigtigt at understrege, at korrekt sortering og behandling af madaffald er afgørende for at opnå disse miljømæssige fordele.

Ja, der er stor forskel på, hvilket mad der smides ud, afhængig af tid på året. Om sommeren er det f.eks. meget vandmelon og koldskål, der smides ud, og om vinteren er det i højere grad flæskesteg.

Forskellen på, hvilke former for mad der smides ud, afspejler sig også på anden vis. I en kommune har vi f.eks. kørt nogle batchkørsler med præcis et halvt års mellemrum. Og vi kunne se, at vores udbytte i den ene kørsel kun gav en lavere pulpfaktor, end da vi et halvt år efter lavede den samme kørsel. Konklusionen er derfor, at der er et betydeligt udsving i den samme kommunes affald, afhængigt af f.eks. årstiden.

Pulpfaktor er et udtryk for, hvor meget pulp, vi får ud af et tons madaffald.

Pulpen påvirkes også af, hvor gode vi er til at sortere. Jo bedre vi sorterer, jo højere pulpfaktor, og jo bedre understøttes den grønne omstilling.

Der er forskellige typer anlæg, der kan behandle madaffald, afhængigt af den specifikke behandlingsmetode og omfang. Nogle af de mest almindelige typer anlæg, der kan håndtere madaffald, inkluderer:

Komposteringsanlæg: Komposteringsanlæg behandler organisk affald, herunder madaffald, ved at omdanne det til kompost. Disse anlæg skaber en kontrolleret miljømæssig proces, hvor mikroorganismer nedbryder affaldet for at producere et næringsrigt jordforbedringsmiddel. Komposteringsanlæg kan være offentlige eller private og kan håndtere både kommercielt og husholdningsaffald.

Affaldsforbrændingsanlæg: Nogle affaldsforbrændingsanlæg er i stand til at behandle madaffald sammen med andet affald ved at forbrænde det ved høje temperaturer. Den frigivne varme kan omdannes til elektricitet eller varmeenergi. Imidlertid er affaldsforbrænding kontroversielt på grund af miljømæssige bekymringer, og der er strenge krav til emissioner og luftkvalitet.

Biogasanlæg: Biogasanlæg fokuserer primært på produktionen af biogas fra organisk materiale, herunder madaffald. Disse anlæg bruger en proces kaldet anaerob fordøjelse, hvor mikroorganismer nedbryder organisk materiale og producerer biogas som et biprodukt. Biogassen kan bruges til energiproduktion, og den resterende biomasse kan anvendes som gødning eller jordforbedringsmiddel.

Ragn-Sells i Danmark har to anlæg, i henholdsvis Holsted og Ringe, der er specialiseret i at håndtere og behandle madaffald. Derudover modtager vi også madaffald i København og Slagelse. 

Disse anlæg modtager og bearbejder årligt omkring 80.000 tons organisk affald. 

Det affald, vi behandler, består af en blanding af kildesorteret organisk dagrenovation (KOD) og og andet madaffald fra industri- og serviceerhverv. Vi modtager madaffald, både med og uden emballage, og vores proces muliggør også genanvendelse af emballagedelen. Det organiske affald, som vi behandler, kommer primært fra kommuner (KOD), dagligvarebutikker, fødevareproducenter, storkøkkener, institutioner, fastfoodrestauranter, hoteller og restauranter.

Når madaffaldet er kommet til Holsted eller Ringe, begynder det sin rejse ved at blive behandlet i en stor maskine kaldet en "hammermølle".

Hammermøllen slår madaffaldet og emballagen i stykker og udskiller i den forbindelse pulpen fra emballagen.

Herefter bliver pulpen sigtet i en filterpresser, der er et meget fintmasket filter, og alt, der ikke er madaffald, bliver sorteret fra. Dette inkluderer plast, glas og andre ”urenheder”. Vi modtager både madaffald med og uden emballage, og vores behandlingsproces giver os mulighed for at genanvende emballagedelen.

Det, der ikke kan genanvendes, bliver transporteret til et affaldsenergianlæg, hvor det bruges som brændsel til at producere elektricitet og fjernvarme.

Efter yderligere behandling bliver madaffaldet omdannet til pulp og er klar til at blive afhentet. Private biogasanlæg kommer og tømmer pulpen, transporterer den til deres anlæg og fremstiller biogas. Biogassen er særligt interessant, da den ikke kun kan bruges til at producere elektricitet og fjernvarme på forbrændingsanlæg, men også kan indføres i det nationale gasnetværk. Dette giver os mulighed for at bruge biogassen som energikilde, inden vi udvinder naturgas fra undergrunden. I princippet kan biogassen også bruges som brændstof til biler.

Når biogas fremstilles, produceres der et restprodukt, der er meget næringsrigt og bruges som gødning på landbrugsmarker. Dette restprodukt indeholder vigtige næringsstoffer som kvælstof, kalium og især fosfor, som er en knap ressource. Det fosfor, der naturligt er tilgængeligt, er ofte forurenet, og derfor er det ekstremt vigtigt, at dit madaffald i sidste ende bidrager til at genoprette fosforindholdet i landbruget. Vores pulp er KOD bæredygtighedscertificeret igennem ISCC-standarden og opfylder derfor kvalitetskravene til at blive solgt til biogasanlæg, der leverer restproduktet som gødning til økologisk landbrug.

Udover de fordele, som restproduktet bringer til landbruget, bidrager indsamlingen af madaffald også til en øget genanvendelsesprocent.

Ja, der er krav om sporbarhed i forbindelse med madaffald i Danmark. Ifølge den danske lovgivning skal virksomheder, der håndterer eller transporterer madaffald, kunne dokumentere og spore affaldets oprindelse, behandling og bortskaffelse.

Virksomheder, der producerer madaffald, som f.eks. restauranter, kantiner og supermarkeder, skal registrere mængden og typen af madaffald samt opbevare dokumentation for håndtering og bortskaffelse af affaldet. Dette omfatter oplysninger om, hvor affaldet er blevet transporteret hen, og hvordan det er blevet behandlet, f.eks. til kompostering eller biogasproduktion.

Desuden er der et krav om sporbarhed for affaldstransportører, der håndterer madaffald. De skal kunne dokumentere, hvilke mængder affald de transporterer, og hvor det er blevet leveret til. Dette sikrer, at der er kontrol og overvågning af affaldsstrømmene for at forhindre ulovlig dumping eller uansvarlig håndtering af madaffald.

Sporbarhedsreglerne er en del af den overordnede affaldslovgivning i Danmark og har til formål at sikre en forsvarlig og bæredygtig håndtering af madaffald samt at forebygge miljø- og sundhedsmæssige risici.

Ved at lade madaffald indgå i en cirkulær proces kan vi reducere mængden af affald, genanvende ressourcer og bidrage til en mere bæredygtig og effektiv udnyttelse af vores fødevaresystemer.

Madaffald spiller en vigtig rolle i en cirkulær økonomi, da det kan genanvendes og omdannes til værdifulde ressourcer. Her er nogle måder, hvorpå madaffald kan indgå i en cirkulær proces:

Kompostering: Madaffaldet kan komposteres, hvilket betyder, at det nedbrydes biologisk ved hjælp af mikroorganismer. Komposteringen resulterer i produktionen af næringsrig kompost, der kan bruges som jordforbedringsmiddel i landbrug, havebrug og landskabspleje. Ved at kompostere madaffaldet kan næringsstofferne i affaldet recirkuleres tilbage til jorden og bidrage til bæredygtig landbrugspraksis.

Biogasproduktion: Madaffaldet kan også anvendes til produktion af biogas gennem anaerob fordøjelse. I denne proces nedbrydes madaffaldet af mikroorganismer i et iltfrit miljø, og resultatet er produktionen af biogas, primært metan. Biogassen kan bruges som en vedvarende energikilde til el- og varmeproduktion eller som brændstof til køretøjer.

Bioraffinering: Madaffaldet kan gennemgå en bioraffinering, hvor forskellige komponenter og materialer ekstraheres og bruges til forskellige formål. Dette kan omfatte udvinding af næringsstoffer, produktion af bioolie eller produktion af bioplastik. Ved at udvinde værdifulde materialer fra madaffaldet kan det genanvendes til andre formål og bidrage til at reducere behovet for ikke-genanvendelige ressourcer.

Biomasse spiller en vigtig rolle i den cirkulære omstilling på flere måder:

Bæredygtig energiproduktion: Biomasse kan bruges til at producere vedvarende energi som bioenergi. Det kan omdannes til biogas, som bruges til at generere elektricitet og varme. Biomasse kan også brændes direkte for at producere varme og elektricitet eller bruges som brændstof i kraftværker. Ved at erstatte fossile brændstoffer med biomasse reducerer vi CO2-udledningen.

Genanvendelse af ressourcer: Biomasse kan omdannes til forskellige produkter gennem bioraffinering. Dette inkluderer produktionen af bioolie, bioplastik og bioethanol. Ved at udvinde værdifulde komponenter fra biomassen kan vi erstatte ikke-genanvendelige materialer med mere bæredygtige alternativer.

Jordforbedring og landbrugsanvendelse: Biomasse kan anvendes som organisk gødning og kompost, der forbedrer jordens kvalitet og næringsindhold. Ved at tilføre biomasse til landbrugsjord forbedres jordstrukturen, øges vandretentionen, og bæredygtig landbrugspraksis fremmes.

Affaldshåndtering: Biomasse kan omdannes til værdifulde ressourcer som kompost, biogas eller bioenergi. Dette reducerer behovet for deponering af organisk affald og udnytter ressourcerne mere effektivt.

Kulstofbinding og klimapåvirkning: Biomasse spiller en vigtig rolle i kulstofcyklussen. Gennem fotosyntese absorberer biomasse CO2, hvilket bidrager til at reducere mængden af drivhusgasser i atmosfæren. Når biomasse bruges til energiproduktion eller bioraffinering, frigives CO2, men det betragtes som en del af en bæredygtig cyklus, hvor den absorberede CO2 genindfanges af den næste generation af biomasseplanter. Dette hjælper med at reducere den samlede netto-CO2-udledning og har en positiv indvirkning på klimaet.

Biomasse spiller således en afgørende rolle i den cirkulære omstillingsproces ved at udnytte organiske ressourcer på en forsvarlig måde, erstatte fossile brændsler, genanvende næringsstoffer og bidrage til reduktion af affald. Ved at integrere biomasse i vores økonomi og samfund kan vi opnå mere bæredygtige og ressourceeffektive systemer.

Biogødning indeholder værdifulde næringsstoffer, specielt kvælstof og fosfor. Biogødning indeholder også store mængder kulstof, som har positiv effekt på jorden og dens struktur. Derfor kan biogødning benyttes som gødning i landbruget, hvor det kan erstatte store mængder kunstgødning, som ellers skulle fremstilles industrielt.

Anvendelse af biogødning er i tråd med Regeringens Ressourcestrategi, hvor det specifikke mål er at 80 % af næringsstoffet fosfor skal genanvendes. Anvendelse af biogødning i landbruget sikrer en nødvendig recirkulering af næringsstoffer tilbage i kredsløbet, hvilket er med til at værne om jordens ressourcer, samtidig med at det har en klimapositiv effekt.

I Danmark produceres der ca. 750.000 tons biogødning om året fra de kommunale rensningsanlæg. Det svarer til ca. 25.000 lastbiler med fuldt læs. Biogødning opstår når spildevand fra husholdninger og virksomheder har været igennem rensningsanlæggene.

Højteknologisk rensning

På rensningsanlægget sker der en højteknologisk og kontrolleret behandling af spildevandet. I Danmark renses spildevandet som regel både mekanisk, biologisk og kemisk. Først sker der en mekanisk frasortering af store ting, som aldrig burde være endt på rensningsanlægget. Herefter undergår spildevandet flere processer i store tanke. Mikroorganismer lever af det organiske materiale og næringsstofferne og formerer sig voldsomt. Når mikroorganismer ikke kan finde mere føde, dør de og falder til bunds og bliver siet fra. Det rensede spildevand ledes derefter tilbage til et vandløb. Tilbage er en rest af slam, som primært indeholder de døde mikroorganismer, der har ædt sig gennem spildevandet. Efter vandet er presset fra, er det denne rest, der kaldes biogødning. Biogødning har typisk et tørstofindhold på ca. 20-25 %.

Biogødning er værdifuldt næring

Hver dag produceres der biogødning på rensningsanlæg over hele Danmark. Biogødning indeholder værdifulde næringsstoffer, som er gode for landbrugets afgrøder. De fleste rensningsanlæg har indgået en aftale med en virksomhed, som har specialiseret sig i at formidle, kvalitetssikre og afsætte biogødning til landbruget. Det er også ofte de samme virksomheder, der påtager sig ansvaret for at transportere biogødning væk fra rensningsanlægget. Alt biogødning bliver løbende analyseret for næringsstoffer, tørstof, tungmetaller og miljøfremmede stoffer. For at biogødning må bruges på landbrugsjord, skal det overholde en række grænseværdier for uønskede stoffer, samt krav til udnyttelse af kvælstof. Reglerne er fastsat af Miljøstyrelsen og revideres løbende.

Biogødning kan også bruges til fremstilling af kompost

Biogødning fra rensningsanlæg kan også bruges til fremstilling af kompost i høj kvalitet. Det sker ved, at biogødningen komposteres sammen med haveaffald, halm eller lignende. Undervejs sker der en grad af hygiejnisering, som bl.a. sikres ved, at komposten holdes på en temperatur på minimum 55 grader i mindst 2 uger. En proces, som kontrolleres med daglige målinger i hele perioden.

Kompost til jordbrugsformål

Komposteringen forbedrer kvaliteten af biogødningen, så den kan benyttes til jordbrugsformål. Ved kompostering vil eventuelle miljøfremmede stoffer, primært de organiske, blive nedbrudt. Når komposten overholder myndighedernes krav til sikkerhed og kvalitet til gødning i jordbruget, kaldes det for kontrolleret biokompost.

Ideel til jordforbedring og gødskning

Biokompost, der er fri for bl.a. spiredygtige plantefrø, med lav koncentration af miljøfremmede stoffer og tungmetaller, kan med fordel anvendes til jordforbedring og gødskning samt som vækstmedie. Der er ikke nedmuldningskrav til biokompost, og det kan derfor bruges det meste af året.

Når biokomposten behandles i reaktorer, som sikrer en temperatur på mindst 70 grader i minimum 60 minutter, er biokompost kontrolleret hygiejniseret og kan anvendes frit til såvel jordbrug som i parker og private haver. Produktet kaldes nu hygiejniseret biokompost.

Der er flere måder, hvorpå vi kan reducere madaffald i husholdningerne. Her er nogle effektive strategier:

1. Planlæg dine indkøb: Lav en madplan og køb kun de fødevarer, du har brug for. Tjek dine forsyninger derhjemme før du handler, for at undgå overflødige indkøb.

2. Opbevar og organisér dine fødevarer korrekt: Opbevar fødevarer på en måde, der forlænger deres holdbarhed. Brug først de fødevarer, der udløber først. Organisér dit køleskab og dit spisekammer, så du nemt kan se og bruge de fødevarer, du har. Frys overskydende madvarer.

3. Tilpas dine portioner: Vær opmærksom på, hvor meget mad du laver, og justér portionerne i overensstemmelse hermed. Hvis der er rester, kan de gemmes til senere måltider eller fryses ned.

4. Find andre anvendelsesmuligheder til dine madrester: Hvis du har madrester, kan du bruge dem til at lave nye retter eller som pålæg til sandwich. Du kan også bruge skræller eller grøntsagsrester til at lave bouillon.

5. Kendskab til datomærkninger: Forstå forskellen mellem "sidste anvendelsesdato" og "bedst før" dato. Kasser ikke fødevarer, der er sikre at spise, bare fordi "bedst før" datoen er overskredet. Brug dine sanser til at vurdere fødevarernes friskhed, se, smag og lugt på fødevarerne for at se om de stadigvæk er gode nok.

6. Komposter madaffald: Hvis det er muligt, kan du kompostere frugt-, grøntsags- og haveaffald. Komposteringen producerer næringsrig jord, der kan bruges til havebrug.

7. Del overskudsmad: Hvis du har større mængder mad tilovers, som du ikke selv kan spise, kan du donere det til f.eks. en lokal velgørenhedsorganisation.

8. Hold styr på temperaturen i dit køleskab: For at forhindre madspild og sikre optimal holdbarhed af fødevarer bør temperaturen i dit køleskab være lavere end 5°C. Ideelt set bør temperaturen være mellem 2°C og 4°C.

9. Brug eventuelt teknologi til at holde styr på fødevarer: Der findes apps og værktøjer, der hjælper dig med at organisere dine indkøb, lave madplaner og minde dig om at bruge fødevarer, inden de udløber.

Ved at implementere disse vaner og strategier kan vi alle bidrage til at reducere madaffaldet og bevæge os mod en mere bæredygtig livsstil.

Bioaffald og madaffald er relaterede, men de betegner ikke nødvendigvis det samme.

Bioaffald er en bredere kategori, der omfatter organisk materiale, der kan nedbrydes biologisk. Det kan inkludere forskellige former for affald, såsom madaffald, haveaffald, græsafklip, kviste, blade, papir, træ og lignende organiske materialer.

Madaffald er en mere specifik form for bioaffald og refererer til de rester og affaldsprodukter, der kommer fra fødevarer. Det omfatter for eksempel madrester, skræller, knogler og andet affald, der stammer fra tilberedning, forarbejdning eller forbrug af fødevarer.

Så mens madaffald er en underkategori af bioaffald og specifikt henviser til affald fra fødevarer, dækker bioaffald et bredere område og kan omfatte andre typer organisk affald ud over madaffald.

• Et ton madaffald giver ca. 60-65 kg flydende biogas, eller 6 af de store gule 11-kilos gasflasker.

• Der skal ca. 15 tons madaffald til, for at man kan opvarme et almindeligt parcelhus i et år!

• Madaffald udgør en betydelig del af vores affaldsstrømme. I mange lande udgør madaffald mellem 30% og 40% af det samlede affald, der genereres. Også i Danmark udgør madaffald en betydelig del af affaldsstrømmen. Ifølge tal fra Miljøstyrelsen udgjorde madaffaldet omkring 30% af det samlede husholdningsaffald i 2019. Dette svarer til et årligt gennemsnit på omkring 760.000 tons madaffald fra danske husholdninger.

• Madaffaldet producerer metan, en stærk drivhusgas. Når organisk materiale nedbrydes under anaerobe forhold (uden ilt), produceres metan, som bidrager til klimaforandringerne. Ved korrekt håndtering og nedbrydning kan madaffald dog bruges til at generere grøn energi som biogas, der kan erstatte fossile brændstoffer.

• I nogle lande og byer bliver madaffald genbrugt til kompostering. Kompostering af madaffald er en naturlig og bæredygtig måde at omdanne affaldet til næringsrig jordforbedring. Kompostering reducerer affaldsmængden og skaber samtidig en ressource til havebrug og landbrug.

• Nogle fødevarer, der normalt betragtes som affald, kan faktisk spises. For eksempel bruges broccolistilke, gulerodsgrønt og bananskaller ofte i forskellige retter eller til fremstilling af juice og smoothies.

• Madaffald kan være en kilde til værdifulde næringsstoffer. Selvom fødevarerne ikke længere er spiselige, indeholder de stadig nyttige næringsstoffer. Ved at genvinde disse næringsstoffer fra madaffald kan vi mindske behovet for kunstgødning og reducere miljøpåvirkningen af landbrugspraksis.

• Nogle virksomheder og forskningsinstitutioner arbejder på at udvikle innovative løsninger til genanvendelse af madaffald. Dette inkluderer teknologier til produktion af bioplastik og bioenergi samt anvendelse af insekter til at omdanne madaffald til dyrefoder eller menneskeføde.

Disse facts om madaffald illustrerer vigtigheden af at håndtere og udnytte madaffald på en bæredygtig måde for at reducere miljøpåvirkningen og udnytte de ressourcer, der er til stede i affaldet.