Raise

Vi er en del af Vestforbrændingens nye RAISE-projekt. Målet er, at vi sammen skal gøre de studerende mere nysgerrige på affald og give dem indsigt i de udfordringer og dilemmaer, affaldsvirksomheder står med, men også lære og lytte til de studerendes behov for viden på området og være med til at facilitere, at der kommer mange ideer på bordet

Ideen med projektet er, at gøre os klogere på, hvad de studerende lægger vægt på, er nysgerrige efter og har behov for at få mere viden om. Samarbejdet med de studerende, er utrolig spændende, hvor vi kan bidrage med konkret viden om de mange aktuelle problemstillinger, som vi står over for nu og i de kommende år.

I mødet med rollemodeller bliver de studerendes forståelse for dilemmaer og problemstillinger nuanceret og udfordret, så de kan træde ind i det store arbejde, der ligger foran os alle med at skabe bæredygtige løsninger og adfærd. De studerende vil derfor opleve voksne, der brænder for at drive den bæredygtige omstilling, men som også mangler løsninger og perspektiver på udfordringerne. Vi håber på, at de studerende kan bringe nye perspektiver i spil, så vi sammen kan udfordre normerne og rykke samfundet.