MB Buyout køber OMØ A/S fra Ragn-Sells Danmark
Ragn-Sells Danmark har indgået aftale om at sælge OMØ A/S til investeringsselskabet MB Buyout med virkning fra den 30. september 2026.
02 okt. 2026Ragn-Sells Danmark har indgået aftale om at sælge OMØ A/S til investeringsselskabet MB Buyout med virkning fra den 30. september 2026.
Handlen omfatter hele OMØ A/S, herunder virksomhedens aktiviteter, kommercielle aktiver og den tilhørende ejendom i Rødovre.
Med MB Buyout som ny ejer får OMØ mulighed for at fortsætte sin udvikling under en ejer med fokus på vækst, investeringer og videreudvikling af virksomheden. Samtidig giver salget Ragn-Sells Danmark mulighed for at fokusere endnu mere på selskabets strategiske prioriteter og langsigtede udvikling.
"Ragn-Sells Danmark har gennem mange år udviklet OMØ til en stærk og veldrevet virksomhed med et solidt fundament for fremtiden. Vi ser nu muligheder for den videre udvikling, som bedst understøttes af en ejer med et dedikeret fokus på netop denne forretning. MB Buyout har de rette forudsætninger for at videreudvikle virksomheden og realisere dens fulde potentiale," siger Charlotte Scott Larsen, administrerende direktør i Ragn-Sells Danmark.
OMØ har en stærk markedsposition og en loyal kundebase både i Danmark og internationalt. Virksomheden har gennem mange år opereret som en selvstændig forretning med egne kunder og aktiviteter.
Efter ejerskiftet fortsætter virksomheden den daglige drift som hidtil. Kunderne vil opleve den samme service, og samarbejdet fortsætter uændret. Medarbejderne forventes ligeledes at fortsætte i deres nuværende roller, hvilket sikrer stabilitet og en smidig overgang til den nye ejer.
"Vores fokus gennem hele processen har været at finde den ejer, der bedst kan understøtte virksomhedens fremtidige udvikling. Vi er overbeviste om, at MB Buyout har både kompetencerne, erfaringen og det langsigtede engagement, der skal til for at bygge videre på de stærke resultater, som allerede er skabt," siger Charlotte Scott Larsen.
Salget er en del af Ragn-Sells-koncernens løbende arbejde med at fokusere ressourcer og kompetencer på de områder, der understøtter virksomhedens langsigtede strategi og ambition om at bidrage til et mere cirkulært samfund.
Om OMØ
OMØ er en industriel servicevirksomhed med speciale i kedelrensning på affaldsenergianlæg (Waste-to-Energy, WtE) og andre varmeværker. Virksomheden er markedsledende inden for kedelrensning på WtE-anlæg i Norden med en samlet markedsandel på 40-50 %. Virksomheden blev grundlagt i 1948 på OMØgade på Østerbro i København.
Om MB Buyout
MB Buyout er et investeringsnetværk af erfarne erhvervsfolk og tidligere ejerledere, der investerer i og udvikler danske SMV'ere. Netværket kombinerer kapital med praktisk erfaring fra ledelse, drift og vækst.
For yderligere information
Charlotte Scott Larsen
CEO Ragn-Sells Danmark
+45 50 60 22 18
charlotte.scott.larsen@ragnsells.com
Debby Porter Laffitte
Press Officer
+46 70 927 24 00
press@ragnsells.com