Kompensation for emballageaffald – vi guider jer hele vejen

Fra den 1. januar 2025 er der indført producentansvar for emballage i Danmark

07 jul. 2025

Fra den 1. januar 2025 er der indført producentansvar for emballage i Danmark. Det betyder, at virksomheder, der sætter emballage på markedet, nu har ansvar for hele emballagens livscyklus – herunder affaldshåndtering og genanvendelse.

Formålet med ordningen er at:

  • Øge genanvendelsen og reducere affaldsmængder
  • Fremme en mere cirkulær økonomi og mindske miljøpåvirkningen

For de fleste producenter varetages dette ansvar gennem en kollektiv ordning.

Hvad betyder det for jer som Ragn-Sells kunde?

Hvis jeres virksomhed modtager varer i emballage, som efterfølgende bliver til affald, kan I være berettiget til kompensation fra de kollektive ordninger.

Kompensationsordningen åbner 1. oktober 2025

  • Jeres affaldsindsamler – i dette tilfælde Ragn-Sells – vil kunne søge kompensationen på jeres vegne via en fuldmagtsordning.
  • Kompensationen dækker udgifter til indsamling og behandling af emballageaffald.
  • Størrelsen på kompensationen afhænger af:
    • Jeres branche
    • Jeres P-nummer (lokation)
    • Mængden af emballageaffald, der håndteres

Kompensationen beregnes ud fra ensartede nøgletal, som fastsættes af myndighederne.

Hvad skal I gøre nu?

I behøver ikke foretage jer noget på nuværende tidspunkt.
Hos Ragn-Sells følger vi udviklingen tæt og deltager aktivt i dialogen med myndigheder og kollektive ordninger. Vores mål er at sikre, at I som kunde får adgang til kompensationen – uden unødigt besvær.

Vi holder jer løbende opdateret, så snart der foreligger klarhed om:

  • Ansøgningsproces
  • Takster og afregning
  • Praktiske forhold omkring fuldmagter og dokumentation

Mere information