Besøg os på stand nr. 12 til LOOP 2023

Ragn-Sells deltager i nordens førende event for affald, ressourcer og cirkulær økonomi, LOOP 2023. Vi inviterer alle interesserede til at besøge os på stand 12 den 26.-27. april i Lokomotivværkstedet i København. Dette er vores andet år på messen, og i år deltager vi sammen med vores partnere WUPPI A/S og EasyMining

18 apr. 2023

På vores stand vil du, udover at kunne få en snak med os og lære noget om de fraktioner, vi håndterer, også møde repræsentanter fra WUPPI A/S og EasyMining. WUPPI A/S er en fælles genanvendelsesordning for hård PVC, og EasyMining, der er ejet af Ragn-Sells Group, er en virksomhed, der arbejder for at opfinde nye teknologier til at fange vigtige nærrigsstoffer fra affald - samtidig med at giftige stoffer fraskilles og behandles.

På LOOP 2023 vil du bl.a. også have mulighed for at høre om hvordan to affaldsstrømme, der ikke udnyttes i dag, kan erstatte mere end 100% af nutidens import fra Rusland til EU. Der er tale om fosfor i fiskeafføring og spildevandsslam. Denne session faciliteres af Pär Larshans, Direktør for bæredygtighed i Ragn-Sells AS, på hovedscenen d. 26. april kl. 12:30-13:00. Pär Larshans vil også være facilitator for Policy Roundtable d. 26. april kl. 15:00-15:30, hvor der vil debattere emner relateret til genanvendelse af plastik, udfordringer og muligheder der opstår i forbindelse genanvendelse af plastik, og hvordan efterspørgslen spiller en afgørende rolle for den grønne omstilling. Det vil ske med spændende gæster fra Inter Primo A/S, Ocean Plastic Forum og Van Werven.

LOOP er et forum, hvor eksperter, virksomheder, myndigheder og bæredygtige startups mødes for at fremme cirkulære løsninger og innovative forretningsmodeller. LOOP-forum blev afholdt første gang i 2022, og i år har arrangørerne skruet op for alle parametrene. På messen vil du møde besøgende fra affalds- og ressourceindustrien, genvindingsvirksomheder, forbrænding & forsyning, offentlige myndigheder, fremstillings- og produktionsvirksomheder indenfor life-science, fødevarer, bygge & anlæg, mode & tekstil samt detail, servicebranchen, rådgivning & finansiering, boligselskaber mv.

Vi ser frem til at byde dig velkommen på vores stand og diskutere vores innovative affaldsløsninger og cirkulære økonomiske modeller, der hjælper med at beskytte miljøet og skabe en mere bæredygtig fremtid.LOOP banner