Bæredygtighedsrapport 2022
I Ragn-Sells' bæredygtighedsrapport sammenfatter vi vores strategiske fokus og vores ambitioner og arbejde mod at blive en klimapositiv virksomhed inden 2030
08 maj 2023Ragn-Sells har nu offentliggjort bæredygtighedsrapporten for 2022. Rapporten opsummerer vores strategiske fokus, vores bæredygtighedsmål, og hvor langt vi er på rejsen mod at blive en klimapositiv virksomhed inden 2030.
- Hvis vi mener det alvorligt med at skabe et bæredygtigt samfund, er vi nødt til at bruge de ressourcer, vi allerede har, igen og igen. Derfor er det glædeligt at se tilbage på 2022 som et år fyldt med innovationer, partnerskaber og fremme af en cirkulær fremtid, siger Lars Lindén, CEO i Ragn-Sells Group.
En ny komponent i dette års bæredygtighedsrapport er interviews med vores lokale virksomhedsledere om status og fokus for deres forretning på deres respektive markeder. I afsnittet Rapportering om 2022 beskrives arbejdet og resultaterne i forhold til vores syv bæredygtighedsmål sammen med en opsummering af koncernens finansielle resultater.
- For at fremskynde omstillingen til et mere bæredygtigt samfund har vi brug for en helt ny holdning til affald. Dette afspejles tydeligt i rapporten, men også i vores strategiske arbejde fremadrettet, siger Pär Larshans, direktør for bæredygtighed hos Ragn-Sells.
Download Ragn-Sells bæredygtighedsrapport 2022 – En helt ny holdning til affald her.
Bæredygtighedsrapporten blev godkendt af Ragn-Sells koncernens bestyrelse på årsmødet den 24. april 2023.