Håndtering af arbejdstøj

Hos Ragn-Sells kan vi også håndtere virksomheders arbejdstøj. Vi har gennem vores samarbejdspartner to muligheder for genanvendelse af arbejdstøj

Den første mulighed, vi kan tilbyde, sikrer det maksimale genbrug. Her er målet først og fremmest at genbruge så meget af virksomhedernes arbejdstøj som muligt. Derefter sikrer vi, at alle materialer, som ikke kan genbruges, i stedet bliver genanvendt. Logoer og lignende fjernes fra tøjet inden det genbruges.

Den anden mulighed henvender sig til virksomheder, der ønsker fortrolig bortskaffelse af deres arbejdstøj og logotøj. Her sorteres og destrueres arbejdstøjet i et lukket og overvåget område, hvor kun få personer har adgang. Efter at arbejdstøjet er blevet destrueret, bliver så meget som muligt genanvendt. Materialerne gøres altså her ukendelige og ikke brugbare til genbrug. Efter at tekstilerne er blevet håndteret, udstedes et officielt destruktionscertifikat.

Tekstilråvarer

Ved begge muligheder er det dog vigtigt, at de leverede tekstiler er rene og tørre, således at tøjet ikke potentielt kontamineres, og af den grund ikke kan genbruges eller genanvendes som råmateriale.

Genanvendelsesformen afhænger af kompositionen for materialet. Arbejdstøj med reflekser m.m. shreddes og anvendes f.eks. som fyld i møbler og lignende. Hvorimod hvis kompositionen og fibrene i det modtagne tekstil gør det muligt at genanvende det højere i kæden f.eks. som erstatning af virgin-materialer i nye garner sker dette.

Tag kontakt til os, hvis du ønsker hjælp til en bæredygtig håndtering af din virksomheds arbejdstøj, eller hvis du ønsker at høre mere om de muligheder, vi tilbyder.