Ragn-Sells køber aktiemajoriteten i GreenPort ApS

Ragn-Sells Danmark har købt aktiemajoriteten i det danske tradingselskab Greenport ApS. Opkøbet giver os mulighed for løsninger på tværs af landegrænserne på det nordeuropæiske marked i forbindelse med håndtering af affaldsstrømme og genanvendelse af vigtige ressourcer

Opkøbet af GreenPort gør os i stand til at levere en effektiv løsning for import og eksport af vigtige materialer i hele den nordeuropæiske region. Vi har i længere tid søgt efter et anlæg i umiddelbar nærhed af en havn med de nødvendige miljøtilladelser, som kan være med til at udvikle vores aktiviteter i Danmark, siger Massimo forti, administrerende direktør i Ragn-Sells Danmark.

Greenport blev grundlagt i 2020 med ambitionen om at forbedre import og eksport af grønne materialer mellem de nordeuropæiske lande på en mere miljøvenlig måde. Havnen i Køge har en unik position med nem adgang til infrastrukturen i Danmark, samt de skandinaviske lande og Baltikum via søtransport. Siden etableringen af anlægget har jord og RDF (Refused Derived Fuel) været de primære materialer der er blevet håndteret, men anlægget kan håndtere flere relevante fraktioner jævnfør gældende miljøgodkendelse.

Jeg er glad for at have fundet en økonomisk stærk samarbejdspartner, der har stærke komplementære forretninger og et indgående kendskab til branchen. Et partnerskab med Ragn-Sells vil sikre de synergier, der skal til for at gøre en forskel på det danske marked og forventes at resultere i at flere materialer bliver genanvendt, siger Daniel Fleischer, administrerende direktør og grundlægger af Greenport ApS.

På det svenske marked er Ragn-Sells specialister i behandling af forurenet jord, bundaske og farligt affald. Derfor muliggør dette opkøb også, at vi kan tilbyde det danske marked flere løsninger til håndtering af de forurenede affaldsfraktioner.

Jeg er glad for at have fundet GreenPort, med Daniel i spidsen, en initiativrig og energisk partner, der kan støtte vores udvikling. Vi vil nu for eksempel være kompetencedygtige i forurenet jord og rest produkter, såsom flyveaske fra forbrændingsanlæg, ved at bruge vores Ash2Salt-teknologi, siger Massimo Forti.

I forbindelse med købet af aktiemajoriteten skifter selskabet også navn til Ragn-Sells Greenport A/S og bliver en del af Ragn-Sells Group.

For yderligere information kontakt venligst: 

Massimo Forti, CEO Ragn-Sells Danmark, +45 22208970, massimo.forti@ragnsells.com  

Daniel Fleischer, CEO & Grundlægger, GreenPort A/S, +45 50969329, Daniel.fleischer@biokilde.dk   

Emma Ranerfors, Presseansvarlig, Ragn-Sells, +46 107232416, press@ragnsells.com